På tur ud i det blå med arkæologerne

Onsdag den 9. og onsdag den 16. maj 2012 - Kl. 18.30

kan man godt fylde brændstof på bilen og tage ud i det blå. Der er oldtids- og middelaldertur med Arkæologi Haderslevs arkæologer i landskabet nord, øst og vest for Rødding. Den 9. maj går turen til oldtidens gravhøje og bopladser i området. Turen begynder ved Skrave Kirke og slutter i udkanten af Rødding og ledes af museumsinspektør Merete Essenbæk. Den 16. maj er det middelalderens kirker og voldsteder der får besøg. Denne tur ledes af overinspektør Lennart Madsen. Den begynder ligeledes ved Skrave Kirke og slutter ved Jels. Begge ture starter kl. 18.30 og slutter ca. kl. 21.00.


Romersk glasbæger med løvehoveder fra Højvang ved Skodborg.

Foto: Steen Hendriksen.

Oldtidstur til gravhøjenes land
I oldtiden og langt op i middelalderen lå der et mægtigt stort og sammenhængende skovområde tværs over det nordlige Sønderjylland. Skoven blev kaldt Farrisskoven og strakte sig mellem Kongeåen, Gram Å og Ribe Å. Det har være et enormt skovområde, der har haft stor betydning for hvor man slog sig ned, byggede, boede, levede og begravede sine døde. Ser man på et landkort over det område er det også tydeligt , at der er forholdsvist fattigt på oldtidsminder, og her er langt mellem kirkerne. Til gengæld ser det næsten ud som om man kan hoppe fra gravhøj til gravhøj i kanten af området. Langs Kongeådalen mod nord og vest ligger der stadigvæk hundredvis af gravhøje, nogle mere synlige end andre. Mod syd dvs. vest for Rødding og syd for Hjerting langs bakkekammen er der ligeledes en perlerække af gravhøje fra sten- og bronzealder.

Fra denne ene høj til den anden
Turen den 9. maj bliver en tur til gravhøjenes land. Fra Skrave kører man i samlet flok først nord på mod Kongeåen. Her ligger en klump af gravhøje, mange af dem nu overpløjet og svære at erkende i landskabet. Men en enkelt en, hvorfra udsigten kan nydes, skal der nu findes. Herefter går turen mod vest forbi gravhøje i Københoved Skov og historien om en jernaldergravplads ved Dover bliver det også til.

Turen fortsætter videre mod Kongeåen igen, hvor der igen er mængder af gravhøje og mange af dem ligger stadigvæk majestætiske i landskabet.

Efter kigget til Kongeåen går turen øst på mod Rødding. Undervejs besøges en stendysse og flere gravhøje.

I Rødding, hvor turen slutter, fortælles historien om en jernlandsby i udkanten af Rødding, en gravplads og igen et par høje som er blevet udgravet i 1980érne og 90´erne.


Rekonstruktionsforsøg af Dresvold.

Tegning af Jørgen Andersen.

Middelalderrundtur til vold og borg
Middelalderturen den 16. maj begynder med et besøg i Skrave kirke, også kaldet ”kirken midt i vejen”, der er en af de mest velbevarede romanske kirker i Sønderjylland. Den er også bemærkelsesværdig ved at den tilhørende landsby Skrave forsvandt allerede i middelalderen.

Dernæst fortsætter turen til Skodborghus, den kongelige grænseborg ved Hærvejens overgang over Kongeåen. Næste stop er Skodborg kirke, en fornem middelalderlig bygning, der i modsætning til Skrave er blevet en del ombygget igennem tiden. Kirken rummer en helt speciel døbefont. Turen går herfra til Dresvold, et lille voldsted fra 1300-tallet i Skodborgs udkant, hvor der er udgravet en kælder under et stenhus. Middelalderturen afsluttes på Jels Voldsted, et af Sønderjyllands mest særprægede middelalderlige borganlæg.

Fyld benzin på bilen
Det er gratis at deltage i aftenturene, men man skal selv sørge for transport i bil og på egne fødder.

Begge ture begynder den kl. 18.30 fra Skrave Kirke. En del af turen foregår til fods, så det må anbefales, at man tager solidt fodtøj på samt lader påklædningen bestemmes af vejret!

Foredrag om munkenes kloster og deres mølle i Løgumkloster

Tirsdag den 22. maj 2012 - Kl. 17.00

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev fylder 125 år i 2012. Det fejrer museet ved at afsløre en ny historie, hver uge året igennem, om et sted i Sønderjylland. 22 af de 52 fortællingerne bliver også fortalt af arkæologerne på stedet, hvor det skete. Museet er nu nået til den 10. fortælling på fundstedet. Denne gang foregår det i Løgumkloster, hvor fortællingen bliver om klosteret, munkenes mølle og deres liv på den sønderjyske vestegn i middelalderen. Alle historierne og de nøjagtige mødesteder til alle foredrag finder man på www.oldtidsglimt.dk og mobil app´en oldtidsglimt.

Foredraget på fundstedet om munkene og udgravningerne omkring Løgum Kloster finder sted den 22. maj kl. 17.00 og holdes af overinspektør Lennart S. Madsen.

Mødestedet er på parkeringspladsen ved Løgumkloster kirke.

Det er gratis at høre foredraget, der forventes at tage ca. 1 time.

Rekonstruktion af klosteret, som det kan have set ud i 1400-tallet.

Tegning: Jørgen Andersen.

I det herrens år 1173

Klosteret i Løgum anlagdes ca. 1173 af cisterciensermunke, der kendetegnede ved at bære en hvid dragt. Udgravninger af klosteret i begyndelse af forrige århundrede tyder på, at munkene ikke kom til et øde sted, men overtog en sognekirke, der allerede lå på stedet.

Omkring 1200 opførte munkene en vandmølle. I 1225 påbegyndes kirken, og i løbet af middelalderen lykkedes det munkene at få bygget det firfløjsanlæg som et cistercienserkloster efter forskrifterne bør bestå af. Klosteret stod færdigt i løbet 1400-tallet og fungerede fuldt ud frem til Reformationen.

Efter reformationen afvikles, som så mange andre klostre, også Løgum Kloster, og i 1553 var det slut med munkelivet i Løgum. Bygningerne stod dog ikke tomme og forfaldt, men blev hurtigt indlemmet i den kongelige og senere den hertugelige bygningsmasse og anvendt til administrative formål.

Som årene gik, blev dele af klosteret revet ned, bygget om og kraftigt istandsat og fornyet helt frem til midten af 1800-tallet. Således er det kun en del af østfløjen af klosteret, der er bevaret i dag, og det nogenlunde som den så ud for 500 år siden. Vores kendskab til resten af klosteret stammer hovedsageligt  fra arkæologiske udgravninger og nogle inventarlister fra 1500-tallet.

Udgravning af møllen i 1990.

Foto: Lennart S. Madsen.

Arkæologiske udgravninger

I 1913 -1914 blev der foretaget omfattende udgravninger af klosterets øvrige fløje og tilhørende bygninger; sydfløjen med munkenes spisesal og køkken, vestfløjen der, efter forskrifterne, tilhørte lægbrødrene med køkken, spisesal og forrådskammer samt sovesal på 1. sal. Mod nord ligger kirken fra 1200-tallet og slottet som blev bygget i slutningen af 1500-tallet.

I 1990-1993 blev der udgravet vest og syd for klosteret og fundet bageovn, abbedbolig, latriner og ikke mindst en vandmølle.

Møllen

Det var anlæggelsen af en ny kommunal kloakledning i 1990 sydvest for klosteret, der bragte resterne af munkenes mølle frem i lyset. Ved de arkæologiske udgravningen  blev der fundet dele af møllesten og møllehjulet, en masse nedrammede stolper fra bl.a. mindst tre spunsvægge, samt konstruktionsdele af selve møllehuset, der har været bygget i tegl og stået ved siden af hjulet.

Fund af møllesten bl.a. i basalt fra Rhinen viser, at møllen er blevet brugt til at male korn med. Men flere klumper af fint blåler viser, at man også har brugt møllen til valkning af uldstoffer. Leret bruges i valkning af ulden for at fjerne uldens lanolin og dermed fremme valkningen eller filtningen.

Fra skriftlige kilder vides det, at møllen var i funktion hele klosteret levetid, blev nedrevet i 1574 og derefter flyttede til sin nuværende plads i Møllegade i Løgumkloster.

Der skæres træskiver af pælene til åredatering.

Foto: Lennart S. Madsen.

Flere fortællinger og foredrag

Under titlen Glimt fra oldtidsdage - 52 fortællinger fra den sønderjyske muld bliver museets 125-års jubilæum fejret på en hjemmeside, en app til smart-phone samt ved en række foredrag på nogle af de steder rundt om i Sønderjylland, som er blevet udgravet og undersøgt arkæologisk i de 125 år.

Foredragene vil finde sted hver tirsdag kl. 17.00 - 18.00 i perioden frem til 21. juni og igen 20. august til 9. oktober. De varer ca. 1 time, og det er naturligvis gratis at deltage. Ved foredragene vil tilhørerne få fremvist fortidsmindet og få mere viden om den udgravning, der har været på stedet. Man vil få mere at vide om fortidsmindets placering i landskabet og ikke mindst dets historiske betydning. Der vil blive vist billeder fra udgravningen, og er det muligt, vil foredragsholderen fremvise nogle af de genstande, der blev fundet ved udgravningen.

Programmet for foredragene og mødesteder findes på www.oldtidsglimt.dk

Det næste foredrag i rækken foregår den 29. maj 2012 ved Blomeskobbel ved Asserballe på Als.

Oversigt over alle jubilæumsforedrag og de steder hvor de foregår kan ses HER ...

Foredrag om Blommeskobbel

Tirsdag den 29. maj 2012 - Kl. 17.00

Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev fylder 125 år i 2012. Det fejrer museet ved at afsløre en ny historie, hver uge året igennem, om et sted i Sønderjylland. 22 af de 52 fortællingerne bliver også fortalt af arkæologerne på stedet, hvor det skete. Museet er nu nået til den 11. fortælling på fundstedet. Denne gang foregår det på Als ved Asserballe, hvor fortællingen bliver om de imponerende og smukt beliggende dysser i skoven Blommeskobbel. Alle historierne og de nøjagtige mødesteder til alle foredrag finder man på www.oldtidsglimt.dk og mobil app'en oldtidsglimt.

Foredraget på fundstedet om dysserne og restaureringen af dem finder sted den 29. maj 2012 - kl. 17.00 og holdes af museumsinspektør Signe L. Pedersen. Mødestedet er på parkeringspladsen ved indgangen til skoven. Det er gratis at høre foredraget, der forventes at tage ca. 1 time.

Den store dæksten på 20 tons.

Foto: Signe L. Pedersen.

Imponerende værk med lidet indhold

Sønderjyllands nok mest imponerende gruppe af oldtidsminder ligger i den lille bøgeskov Blommeskobbel på Als østkyst med udsigt over Lillebælt til Fyn, Lyø og Ærø. I udkanten af skoven ligger side om side to vældige langdysser på henholdsvis 53 og 34 m., med hver to gravkamre og en temmelig stor dæksten på næsten 20 tons. Ikke langt fra de to kæmper finder man endvidere to runddysser, hvor den ene udmærker sig ved at have et særligt flot kammer. Den lille skov gemmer på flere dysser både mod syd og vest, men de flotteste er de to langdysser.

De to langdysser blev i 1935 og 36 restaureret, og i den forbindelse blev gravkamrene udgravet. Det gav dog ikke det store: et knust lerkar, nogle knive fremstillet på flintflækker og et stykke af en spydspids. Åbenbart havde kammeret været besøgt før! En af historierne går på, at det var en herredsfoged fra Augustenborg Slot der midt i 1800-tallet udgravede fire kamre og bl.a. fandt menneskeknoglerne. Knoglerne blev genbegravet på Augustenborg kirkegård, så lidt ærbødighed var der dog for forfædrene.

Arbejdet adler og forskønner

I 1935 og 36 kom langdysserne ved Blommeskobbel under kærlig behandling ved daværende museumsdirektør på Sønderborg Slot Jens Raben og Nationalmuseet. Årsagen var 1930'ernes omfattende krise og deraf arbejdsløshed. Regeringen udlovede ekstra bevillinger så frem der var beskæftigelse i sigte, og dermed blev restaureringen af landets megalitter et middel til at afhjælpe arbejdsløsheden på.

Raklev og arbejdsholdet ved restaureringen  i 1936.

Efter Thorvildsen 1985.

Undersøgelsen i 1935 var på mange måder ideel for Nationalmuseets konservator Raklev. Samarbejdet med Jens Raben, forløb til alles fulde tilfredshed. Raklev skriver hjem til København om de lokales hjælpsomhed, og ikke mindst omtaler han Raben som den perfekte og meget vellidte leder. Raklev skriver: " Han er jo dus med alle og paa Fornavn med Kvinderne". Desværre gik arbejdet ikke så let i 1936, hvor en flok nyudlærte håndværkere skulle deltage. De 16 unge mennesker gad ikke, de var sløve, de røg og havde foragt for arbejde. Raklev og Raben fik derfor atter lokalbefolkningen på banen og Kristi himmelfartsdag 1936 kunne en tilfreds Raklev forlade Als for at tage videre til Riis nær Skanderborg, hvor en ny langdysse skulle restaureres.

Flere fortællinger og foredrag

Under titlen Glimt fra oldtidsdage - 52 fortællinger fra den sønderjyske muld bliver museets 125-års jubilæum fejret på en hjemmeside, en app til smart-phone samt ved en række foredrag på nogle af de steder rundt om i Sønderjylland, som er blevet udgravet og undersøgt arkæologisk i de 125 år.

Foredragene vil finde sted hver tirsdag kl. 17.00 - 18.00 frem til 21. juni og igen 20. august til 9. oktober. De varer ca. 1 time, og det er naturligvis gratis at deltage. Ved foredragene vil tilhørerne få fremvist fortidsmindet og få mere viden om den udgravning, der har været på stedet. Man vil få mere at vide om fortidsmindets placering i landskabet og ikke mindst dets historiske betydning. Der vil blive vist billeder fra udgravningen, og er det muligt, vil foredragsholderen fremvise nogle af de genstande, der blev fundet ved udgravningen.

Programmet for foredragene og mødesteder findes på www.oldtidsglimt.dk

Det næste foredrag i rækken foregår den 5. juni ved Egelund ikke langt fra  Aabenraa sygehus

Oversigt over alle jubilæumsforedrag og de steder hvor de foregår kan ses HER ...

Sommerferiaktiviteter for børn

I arkæologens fodspor

4. juli 2012 - 6. juli 2012 - Kl. 08.30 - 15.00

Arkæologikursus for børn mellem 8-15 år

Kom med arkæologerne bag kulisserne og få tre dage fyldt med viden, leg og oplevelser!

Første dag - og anden dag får du "næsten" alt at vide om fortiden og arkæologi. Du får en omvisning i museets udstillinger, finder ud af, hvordan du ser forskel på flintesten, potteskår og jordklumper! Du kommer med bag arkæologens skrivebord, ser arkivet, går på opdagelse i magasinerne og ser, hvor alle fundene er registreret. Du leger vende stolpehuller, gætter oldsager og samler gamle krukker.

Tredje dag  skal du på en arkæologisk udgravning, hvor du skal lære at grave både med skovl og teske. Udgravningen foregår et sted i Sønderjylland, der er museets arbejdsområde. Ved kurset er der tre instruktører fra museet.

Den første dag er der rundvisning på museet og dine forældre, bedsteforældre og søskende er velkommen til at være med fra kl. 14.00.