Starup Østertoft

-en handelsplads fra vikingetiden og den tidlige middelalder

Af arkæolog Tenna R. Kristensen, Haderslev Museum 2003.

Resumé
På grund af opførelsen af en ny sognegård foretog Haderslev Museum en udgravning ved Starup Kirke og fandt et stort antal stolpehuller, hvoriblandt der kunne udskilles dele af tre hustomter af langhuse med jordgravede tagbærende stolper. Desuden fremkom 10 gruber med smede- og støbeaktiviteter, en større jordovn og en kogestensgrube, seks mindre ukarakteristiske gruber og én meget stor grube. Det udgravede område kan inddeles i tre faser fra vikingetiden/tidlig middelalder til højmiddelalderen.

Forhistorie
I 1985 og 1987 er der omkring Starup Kirke (udgravningsberetninger af Lennart S. Madsen, j. nr. 1801, Sb. nr. 61) blevet foretaget udgravninger. Der er blevet fundet rester efter en sæsonboplads fra 1100-tallet, som ophører med at eksistere i 2. halvdel af 1200-tallet. Der er blandt andet blevet fundet adskillige stolpehuller, som ikke kan sammensættes til større bygninger, men menes at stamme fra lettere bygninger, samt en hel del gruber med smedeslagger, flere ovne og ildsteder, et par brønde og 2 mulige grubehuse.

Da Starup kirke i 2001 skulle udvide med en ny sognegård, som skulle ligge i umiddelbar forlængelse af kirkens parkeringsplads sydvest for kirken, var der derfor ikke tvivl om, at Haderslev Museum inden byggeriets start måtte undersøge arealet for fortidsminder.

Topografi
Handelspladsen er beliggende på sydsiden af Haderslev Fjord sydvest for Starup Kirke. Området er jævnt og skråner naturligt ned mod fjorden. Nord for det berørte område ligger Starup Kirke omgivet af kirkegården. Mod nord og vest er der skovbevoksning og mod syd grænser området op til en udyrket mark, og umiddelbart syd for denne ligger landsbyen Starup.

Historisk baggrund
Starup ligger 3 km øst for Haderslev på sydsiden af Haderslev Fjord. Den har en lidt usædvanlig landsbykirke opført i frådsten, som den eneste kirke i Sønderjylland. Kirken ligger lidt for sig selv i udkanten af den nuværende landsby ganske tæt på fjordens bred. Den er beskrevet i værket Danmarks kirker, hvor der blandt andet redegøres for, at den oprindeligt har været planlagt som en treskibet basilika, men at den aldrig blev fuldført som sådan. Allerede i romansk tid er den blevet ændret til en enskibet landsbykirke. Forklaringen på, at man havde til hensigt at opføre en så stor kirke på netop dette sted, hvor der ellers ikke synes at være nogen anledning dertil, skal findes i de arkæologiske undersøgelser, der fandt sted umiddelbart vest og sydvest for kirken i 1985 og 1987. Her blev der undersøgt rester af en plads, der af udgraveren tolkes som en "ladeplads eller handelsplads af sæsonmæssig karakter". Pladsen dateres til 1100-tallet og er samtidig med kirken. Placeringen af kirke og handelsplads på dette sted, skal muligvis ses i sammenhæng med etableringen af en transitrute mellem Haderslev og Ribe. Fundet af en del Østersøkeramik og et lille spænde med afbildning af en vendisk gud, vidner om de tætte forbindelser til Østersølandene. Den store kirke er formentlig et tegn på, at handelspladsen var ved at blive permanent og udvikle sig til en regulær by. Men det blev altså alligevel ikke tilfældet, og i stedet valgte man at flytte
bebyggelsen ind til bunden af fjorden, hvor Haderslev voksede frem, og omkring år 1200 menes handelspladsen Starup definitivt at være ophørt. Læs mere om Starup kirke her!


Østersøkeramik fra undersøgelserne i 1987.


To metalspænder fundet ved undersøgelserne i 1987.
















Knogle formet til en skøjte. Fra 1987-undersøgelsen.



Undersøgelsens data
Udgravningen fandt sted i maj 2001 (uge 18-21) under ledelse af arkæolog Tenna R. Kristensen. Desuden deltog arkæologerne Lillian Matthes og Lisbeth Christensen, middelalderarkæologi-studerende Louise Kaasgaard og museums-medarbejder Hans Christian Petersen, samt volontør Gustav Jensen. Arkæolog Hans Christian H. Andersen har indmålt feltet og målesystemet med totalstation. Hans Peter Jørgensen har foretaget rentegningen af originaltegningerne. Maskinkraft leveredes af Arne Andersen og Søn A/S. Bygherre var Starup Kirkes menighedsråd.

Målesystem
Der blev udlagt et øst-vest orienteret målesystem, som også var feltets orientering. Som fixpunkt blev anvendt et geodætisk punkt på våbenhuset øst for indgangsdøren på kirkens sydmur. Feltet og målesystem er indmålt med totalstation i forhold til kirken. De tidligere udgravningers målesystemer blev ikke forsøgt genetableret.

Metode
Feltet blev afgravet med maskine, hvilket skete i flere omgange, idet muldlaget systematisk blev gennemgået med metaldetektor i forsøg på at finde mønter og andre metalgenstande stammende fra pladsen. Der blev dog ikke gjort fundet andet end metalgenstande fra nyere tid. De fundne anlæg blev tegnet i 1:50 og beskrevet, udvalgte anlæg blev fotoregistreret. Der blev udtaget jordprøver fra alle essegruberne. Alle stolpehuller og øvrige gruber blev snittet og beskrevet.

Undersøgelsens resultater
Der blev på pladsen afdækket et stort antal stolpehuller, heriblandt ganske mange, som ved snitning viste sig ikke at være stolpehuller alligevel. Desuden fremkom 11 gruber med smede- og støbeaktiviteter, en jordovn (x590) og en kogestensgrube (x594), seks mindre ukarakteristiske gruber og én meget stor grube (x857). (Se også nummerlisten og notater til beretning).

På grund af feltets forholdsvis ringe størrelse, var det relativt svært at sammensætte stolpehullerne til større enheder. Der er dog blandt stolpehullerne udskilt dele af to sikre huse: hus I og II. Hus III er et mindre værksted og hus IV er noget usikker. Alle langhustomter er orienteret øst-vest, så vidt det umiddelbart kunne bedømmes dog en anelse mere drejet mod nord/syd end kirken.



Hus I
Er 17,5 meter langt og beliggende i feltets nordlige del. Kun husets sydvæg blev afdækket, resten af huset formodes at ligge ude under vejen nord for feltet.

Sydvæggen består af 11 stolper, som står på en nogenlunde lige linje. Der er 2-2,5 meter mellem de enkelte stolper. Stolperne består opregnet fra nord af: x690, x631, x630, x629, x628, x627, x562, x625, x624, x647 og x622. Stolperne er tagbærende vægstolper og huset er formentlig et etskibet hus. Der er ikke rester af husets indretning eller spor efter indgange.

Huset var meget overbevisende også i udgravningsfasen og er det mest overbevisende hus på pladsen. De få fund, som blev gjort i huset, daterer huset til tidlig middelalder, 1100-tallet. I husets østlige ende fremkom en stor firesidet grube, som tolkes som en smedegrube x632. Stolpehullet x647 fra husets sydvæg er yngre end gruben og gruben antages derfor at være ældre end hus I, og har som sådan ikke noget med huset at gøre.

I enkelte af stolpehullerne blev fundet nogle få genstande:
Stolpehul x562: x562-3 stk. keramik heraf 2 stk. østersøkeramik.
Stolpehul x647: x903- 1 stk. keramik.
Stolpehul x624: x901- 1 knoglestump.

Hus II
Fra hus II stammer kun to stolper x850 og x845 som formodes at udgøre gavlen af et treskibet hus med indvendige tagbærende stolper. Resten af huset antages at ligge vest for feltet. Stolperne har en tværgående afstand på 2,5 meter. Der blev ikke gjort nogen genstandsfund i stolperne.

Hus III
Ca. midt i feltet i den vestlige del var et område, som længe gav anledning til meget hovedbrud. I området var en del stolpehuller af en vis mægtighed og størrelse, som godt kunne tolkes som tagbærende stolper i en huskonstruktion. Men ligegyldig hvordan de er blevet forsøgt sammensat til større huskonstruktioner, er der ikke kommet noget overbevisende resultat ud af det. Heller ikke mindre firstolpeanlæg er det lykkedes at udskille. Men alligevel fastholdes tolkningen som en bygning. I området ved hus III blev der fundet otte essegrube med rester efter smede- og støbeaktiviteter. Essegruberne kan meget vel have ligget inde i en lille værkstedsbygning med vægge af fletværk, se nedenfor.

Hus IV
I den nordvestlige del af pladsen fremkom et 14 meter langt hus med let buet grundplan. Der var to rækker af stolpehuller, som tolkes som indvendige tagbærende stolper - der var ikke spor af noget vægforløb, men det antages at huset har været treskibet. Stolperne står nogenlunde parvis overfor hinanden med en afstand på tværs på 3-3,5 meter og på langs 1,5 - 2,5 meter. Stolpehullerne var mest overbevisende i den vestlige del af huset, den østlige del af huset var mindre godt bevaret.

Den sydlige stolperække udgøres af følgende stolper opregnet fra nord : x852, x853, x825, x839 ?, x728, x725, x716.

Den nordlige stolperække udgøres af følgende stolper opregnet fra nord: x928, x840, x827, x835, x720, 551.

I stolpehul x928 blev fundet 1 stk. slagge x940 og i stolpehul x551 blev også fundet 1 stk. slagge x953.

Essegruber
På pladsen fremkom otte gruber, som alle tolkes som esser til smedning og støbning. Det drejer sig om gruberne x871, x571, x748, x737, x736, x773, 740/739 som alle otte er beliggende i det samme område i den midtsydlige del af feltet (det område som i begyndelsen opfattedes som hus III). Essegruberne ligger alle inden for et meget begrænset område. Flere små tætstillede stolper ligger rundt om området og danner måske en afgrænsning af et smedeværksted i lighed med et smedeværksted fra Viborg Søndersø som er samtidig med Staruppladsen og hvor smedjen ligger inde i en lille hytte med vægge af fletværk - noget lignende kunne tænkes i Starup. Måske kunne nogle af essegruberne for eksempel x871, som er ret dyb af en essegrube at være, måske være hullet efter en stolpe, hvor der har stået en ambolt. En sådan grube er også erkendt i smedjen fra Viborg Søndersø og lignende forhold kan tænkes også at have eksisteret i Starup. Der er spor efter både bronzestøbning og jernforarbejdning, men ikke nogen tegn på, at man har udvundet jern i jernudvindingsovne på stedet. Der er kun erkendt smedeslagger i slaggematerialet.
I feltets nordøstlige hjørne fremkom også to gruber x632 og x611 som tolkes som esser efter metalforarbejdning og støbning. I dette område lå også gruberne x644 og x608 som måske også er essegruber, i det mindste indeholdt begge gruber en del trækul.
Fælles for alle gruberne er det store indhold af trækul, som gør fyldet næsten sort og fund af smedeslagger og små bronzestykker, bronzeafklip og støbeperler.

I den store jordovn x590 blev der fundet to store slagger x959. Slaggerne er sekundært placeret i ovnen og må altså stamme fra en af essegruberne. Det er begge jernrensningsslagger med rester af essesten, på den ene kan man tydelig se hullet til blæsebælgen, mens den anden stammer fra bunden af en esse.






Billederne herover viser den store jordovn x590. Ovnen er gravet ned i jorden og foret med store sten og en kappe af gult ler. Øverst ses ovnen som den så ud i overfladen og nedenunder ses ovnen under udgravning, hvor man kan se foringen af marksten. På det nederste billede er markstenene fjernede og ovnen udgravet til bunds, og man kan i profilen se den tykke gule lerkappe.