Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Arkæologi Haderslev Arkæologi Haderslev
pause
Arkæologi Haderslev
Besøg museet
Kontakt Arkæologi Haderslev
Fortidsminder i Sønderjylland
Tilsyn med fortidsminder
Det sker
Udstilllinger
Undervisning
Videnscenter
Månedens genstand
Museumsbutik
Venneforeninger
Links
 
 
 
 
 
 



mellemrum
brændt flint
Billed 1


Ildskørnet flint

Karsten, som er én af vores trofaste læsere, spørger som følger:

Jeg har skrevet ind før, men jeg har flere fund fra bondestenalderen, som jeg mener har det tilfælles, at de alle sammen er blevet påvirket af Ild eller er direkte brændt. Jeg så, at der i en tidligere rubrik her på siden
er vist et stykke ildskørnet flint og begyndte at kigge på flere at de fund jeg har liggende og kunne se, at en del af de fragmenterede redskaber jeg havde, havde været udsat for ild. 

Jeg søgte oplysninger om brændte flinteredskaber, men det er ikke så meget information det er lykkes mig at finde. Det jeg kunne finde om brændt flint er, at det tit findes i megalitgrave, hvor det er blevet lagt ud på gulvet, måske for at hjælpe med at oplyse graven. Derudover fandt jeg, at der på Rispebjerg på Bornholm er fundet mange fragmenter af brændte flinteredskaber, som tyder på, at der er blevet ødelagt værdifulde flintegenstande ved afbrænding, ved et ritual eller ceremonielle handlinger. Rispebjerg.htm

Derudover er der vist også blevet fundet brændte flintredskaber i forbindelse med sarupanlæg. Billederne her viser fragmenter af brændte flinteredskaber, som er fundet forskellige steder rundt på Haderslev Næs. 

Brændt flint 2
Billed 2

Kære Karsten.

Tak for dit bidrag til rubrikken, selv om man har skrevet før er man velkommen til at skrive igen.

På de 4 billeder fra dig ses fragmenter af redskaber i flint, som er mere eller mindre ildskørnet. Dvs. de har været udsat for ild i større eller mindre grad.

Dit spørgsmål går på anvendelsen mm.  Du har selv bestemt fragmenterne i det omfang det kan lade sig gøre.  For andre læsere kan redskaberne typebestemmes som følger:

På billede 1 og 2 ses fra venstre: tyndnakket slebet økse, slebet tyknakket mejsel og  tyknakket slebet økse, typen kan ikke bestemmes. Den tyndnakkede økse dateres til ca 3400 f. Kr. Mejslen og den tyknakkede økse er  godt 1000 år yngre.

På billede 3 og 4 ses fra venstre øverst og nederst højre: slebet øksefragment formentlig tyndnakket økse Nederst til venstre ses fragment af et kornsegl  og øverst til højre ses lille tyknakket økse.
Seglet dateres til dolktid eller tidlig bronzealder  dvs. 1500 f. Kr.  Den tyknakkede økse er formentlig fra omkring 2500-2000 f. Kr.

brændt flint 3
Billed 3

Det kunne godt se ud til at de 3 fragmenter på de første billeder med den hvidlige farve er noget mere medtaget, end de 4 mørke på de 2 sidste billeder. Det er nok sådan, men sekundær patinering kan godt spille ind. Brændt flint kan også antage andre farver, f. eks rød.

Knust , brændt flint findes som du rigtig skriver i grave, vi leder altid efter knogler, trækul og brændt flint i og omkring grave. Betydningen af denne forekomst er ukendt, måske rituel, men også mere praktisk betydning har været foreslået, som dræning.

Når vi finder brændt flint på marken er det en ledetråd til, at det kunne være en boplads. Almindelige redskaber kan jo også være tabt eller efterladt uden for bopladserne.

En stor del af den flint der findes ved almindelige overfladefund kan godt være brændt i nyere tid, tænk på de år hvor landbruget brændte stubmarken af hvert efterår. Her må man kikke på patineringen, hvis de afskallede områder er grå eller hvide og den øvrige overflade er en anden farve, tyder det på nyere brænding. Hvis der er patinering ovenpå den brændte overflade som på det stykke jeg tidligere har omtalt tyder det på gammel brændt flint.

I andre kulturer udenfor Danmark, med dårligere forekomster af flint har man i oldtiden varmebehandlet flinten. Det kendes fra bla. USA, prøv at søge på ”Heated flint”. Denne varmebehandling muliggør en bedre tilhugning, men svækker også redskabet, det bliver mere skørt. Man har ikke brændt flint i Danmark med henblik på at kunne bearbejde flinten, vores flintkvalitet er meget høj, og en varmebehandling vil kun svække redskabet.

brændt flint 4
Billed 4


Tillykke med fundene, jeg håber at også de ”grimme” brændte fragmenter på denne måde er blevet mere interessante.

Tom Holck/museumsassistent.




mellemrum

 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt