SLOTSBUTIK
I museets lille butik sælges især litteratur i tilknytning til museets udstillinger, forskning og øvrige arbejdsområder.
Desuden kan der købes forskellige souvenirs, slotsvin, kakebille øl, legetøj og plakater.
Litteratur Sønderborg Slot
NYHED

Inge Adriansen og Peter Dragsbo:
Fem Fyrsteslotte - Sønderborg, Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg
Danmarks største samling fyrsteslotte uden for København og Nordsjælland er de fem slotte, Sønderborg, Nordborg, Glücksborg, Augustenborg og Gråsten. Heraf ligger de fire i Sønderborg Kommune.
Bogen handler om disse slottes omskiftelige historie fra middelalderen til nutiden med konger og hertuger, slotsbygninger og slotskirker, parker og haver samt de fire små hertugbyer Nordborg, Augustenborg, Gråsten og Glücksborg.
180 sider, rigt illustreret. 198 kroner.
Læs om bogen HER ...
NYHED

Inge Adriansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (Red.):
Sønderjylland A – Å
Dette første regionale leksikon i Danmark rummer godt 1.000 opslagsord om emner inden for kultur, natur, geografi, biologi, historie, kunst, administration og erhvervsliv i Sønderjylland.
Leksikonet er et selvstændigt værk, men også et godt supplement til Sønderjyllands Historie bind 1 og 2, som blev udgivet 2008-09 af Historisk Samfund for Sønderjylland.
439 sider. Rigt illustreret. 348 kroner.
Læs om bogen HER ...

Inge Adriansen og Peter Dragsbo (red.):
Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver
Fem fagfolk skildrer byen i det dansk-tyske grænseland og bogen er opdelt i 5 afsnit: Sønderborg i middelalderen (Lennart S. Madsen), byplan og bebyggelse (Peter Dragsbo), levebrød og indflydelse (Kim Furdal), fra markedsby til servicecenter (Jesper Thomassen) og en by i grænselandet mellem dansk og tysk (Inge Adriansen).
312 sider, rigt illustreret. 275 kr.
NYHED

Peter Dragsbo
En fælles kulturarv – tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920
Hvad angår kulturarven, har Danmark siden 1920 haft en særlig udfordring i den arkitektur, som blev skabt i Sønderjylland (Nordslesvig) i perioden under tysk styre 1864-1920, specielt de offentlige bygninger. Set fra nationalstatens traditionelle synspunkt har der været tale om "en ubekvem kulturarv", som indtil for nylig blev betragtet som i konflikt med den nationale selvforståelse, og som derfor er blevet nedvurderet, nedrevet eller ombygget. Målet med denne bog er at synliggøre grænselandets dansk-tyske bygningsarv, da den ikke er "ubekvem", men tværtimod særligt spændende, fordi den både fortæller om en væsentlig del af danmarkshistorien – og fordi den fortæller en historie om os selv og "de andre", som kan gøre os klogere på begge parter.
91 sider, rigt illustreret. 95 kr.
Nyhed

Red.: Kim Furdal
På sporet af den tabte tid – tid, sted og hjemstavn i det moderne samfund
Hvad er tid, og hvordan påvirker nytiden fortiden. I bogen ser ni forskere og museumsfolk på stedets og hjemstavnens betydning i det moderne samfund. Man kan ikke hilse på, røre ved eller lugte tiden. Tiden er repræsenteret ved genstande, men de ændres også med tiden, når mennesker sætter deres præg på den. Bogen handler om det tabte sted, det menneske, der er gået bort. Der er kommet et nyt syn på de historiske steder. Mennesket er kommet ind som en del af stedet. Menneskerne, der er i stedet og ikke på stedet. En af forfatterne har kigget på, hvad historien gør ved et sted som Dybbøl Banke.
Bogens forfattere: Lektor Johs. Nørregaard Frandsen, professor Anne-Marie Mai, lektor Niels Kayser Nielsen, overinspektør Peter Dragsbo, museumsinspektør Inge Adriansen, arkivar Lenne Andersen, lektor Bo Kampmann Walther, kunsthistoriker Anne Blond og museumsinspektør Kim Furdal.
195 sider. Illustreret. 248 kroner.
Læs mere om bogen HER ...

Inge Adriansen
Denkmal und Dynamit – DenkmälerSTREIT im deutsch-dänischen Grenzland
Skildring af mindesmærkekampe i Sønderjylland-Schleswig fra 1850 til 1945. Fældning af slesvig-holstenske dobbeltege, nedrivning af Istedløven, sprængning af Skamlingsbankenstøtten, ødelæggelse af tyske monumenter på Dybbøl og Als samt sprængning af Knivsbjergtårnet er blot nogle eksempler på den hundredårige kamp om mindesmærkerne i Grænselandet.
140 sider, rigt illustreret. 98 kr.
Tysk tekst.
Læs om bogen HER ...
Hans Schultz Hansen, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (red.):
Sønderjyllands Historie bind 1
Første bind af "Sønderjyllands Historie" dækker perioden op til 1814 og handler om, hvordan Sønderjylland blev grænseland. Fra 1200-tallet fik det en særstilling inden for det danske rige som et hertugdømme for sig, ofte med flere hertuger. Det gav stof til mange konflikter, både på lokalt og storpolitisk plan. Samtidig var Sønderjylland et mødested mellem dansk, tysk og frisisk kultur og en bro mellem Europa og Danmark.
518 sider, rigt illustreret. 498 kr.
(Ved køb af bind 1+2 særpris 798 kr.)
Hans Schultz Hansen, Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen (red.):
Sønderjyllands Historie bind 2
Andet bind af "Sønderjyllands Historie" dækker perioden efter 1815 og handler om, hvordan den nationale konflikt opstod i 1800-tallet og kulminerede under de to slesvigske krige 1848-50 og 1864. Det fortæller om sønderjydernes tid under Preussen og delingen af Sønderjylland i 1920, om mindretallene nord og syd for grænsen og fortsat grænsekamp, som fra 1950’erne er afløst af fredelig sameksistens.
520 sider. Rigt illustreret. 498 kr.
(Ved køb af bind 1+2 særpris 798 kr.)

Carsten Porskrog Rasmussen, Inge Adriansen og Lennart S. Madsen (red.):
De slesvigske hertuger
Tysk udgave: Die Fürsten des Landes
Denne bog fortæller om alle slesvigske hertughuse fra middelalderen til nyere tid. Det var især på grund af hertugerne, at Sønderjylland fik en anden historie end det øvrige Danmark. Gennem hertugerne kommer vi tæt på tidens strømninger, møder markante personligheder og skæbnens tilskikkelser – bratte fald og hastige opstigninger mod magtens tinde.
383 sider, illustreret. 348 kr.
Tysk udgave: 300 kr.

Inge Adriansen og Hans Schultz Hansen (red.):
Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918
For sønderjyderne har Den Store Krig 1914-18 aldrig været den glemte krig. Talrige monumenter over landsdelens tusinder af faldne har sammen med mange mundtlige og skriftlige beretninger fra krigsdeltagere og folk på hjemmefronten skabt en folkelig fortælling med stor livskraft. Denne bog er den første samlede fremstilling om sønderjyderne ved krigens mange fronter. Den fortæller også om krigens skygger, der rækker helt frem til nutiden.
373 sider, illustreret. 298 kr.

Inge Adriansen:
Erindringssteder i Danmark
Hver by og hver sin egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur – nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. Genforeningen i 1920, Landboreformerne og Befrielsen i 1945.
516 sider. Rigt illustreret. 475 kr.

Kim Furdal, Inge Adriansen, Anne Blond og Anne Birgitte Sørensen (Red.):
Indvandring til alle tider
Temaet for Museum Sønderjyllands årbog for 2011 er indvandring. Begreber som indvandrings- og flygtningepolitik, intefrationspolitik, familiesammenføring, tosprogede kulturer, danskere af anden etnisk baggrund, multikulturelle samfund mv. har i de sidste mange år fyldt meget både i debatten mellem mennesker og i medierne. De fleste har en holdning til begrebet indvandring, men den kan være vidt forskellig. Nogle mener, at den er til gavn for det danske samfund, mens andre opfatter indvandring som direkte skadelig.
163 sider. Illustreret. 98 kr.
Læs om bogen HER ...

Peter Dragsbo:
Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historieHvem opfandt parcelhuskvarteret? er den første landsdækkende beskrivelse af historien bag villavejene og parcelhaverne, byggeforeningerne og havebyerne, boligblokkene og rækkehusene - forstadskvartererne fra tiden 1900-1960, som findes i alle danske byer.
Bogen er skrevet på baggrund af 30 års arbejde med nyere dansk byhistorie samt feltarbejde i 25 danske byer fra Hjørring til Esbjerg i vest til Helsingør og Nykøbing Falster i øst.
273 sider, rigt illustreret i farver. 290 kr.

Inge Adriansen og Immo Doege:
DANSK eller TYSK?
Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920
Bogen belyser en central begivenhed i forholdet mellem Danmark og Tyskland. Dens tema er den kraftige agitation, der blev udfoldet i tiden op til folkeafstemningerne i 1920, hvor Slesvig blev delt, og den nuværende grænse blev draget. Agitationen var følelsesladet med stærke billeder og postulater om danskhed og tyskhed i fortid og nutid. Her fremlægges et ligeligt udvalg af danske og tyske billeder, kommenteret af en dansker og tysker. Forfatterne har beskrevet hver deres del, men de har også diskuteret billedfortolkninger og oversat hinandens tekster.
80 sider, rigt illustreret. 95 kr.
Også i tysk udgave.
Nyhed

Nina Jebsen:
Vær tro! Agitation ved folkeafstemninger i Europa 1920-1921
Sønderborg Slot udgav marts 2012 en lille bog på dansk og tysk: Vær tro / Bleib treu! Bogen handler om de andre folkeafstemninger, som efter præsident Wilsons princip om folkenes selvbestemmelse blev gennemført i en række europæiske grænselande.
32 sider. Rigt illustreret. 40 kr
Læs om bogen HER ...

Henrik Skov Kristensen og Inge Adriansen:
Als og Sundeved 1940-45
Et gennemgående tema er forholdet mellem dansk- og tysksindede fra den fornyede grænsekamp i 30'erne over besættelsesårenes mere direkte konfrontationer til opgøret med det tyske mindretal efter befrielsen. I den forbindelse beskrives for første gang interneringen på Sønderborg Slot.
304 sider, illustreret. 198 kr.

Inge Adriansen og Peter Dragsbo:
Lokal-, regional- og rigshistorie gennem 100 år
I 1908 blev der grundlagt en tosproget Altertumsverein – Oldsagsforening for Als og Sundeved, der straks blev inddraget i den nationale kamp. Hurtigt åbnede den dørene til et nyt museum, som efter Første Verdenskrig og Genforeningen flyttede til Sønderborg Slot. Her gennemførte museet hamskiftet fra tysk til dansk. Det samme gjorde oldsagsforeningen, der tog navnet Historisk Samfund for Als og Sundeved. Begge institutioner blev vigtige aktører på den historiske arbejdsmark og er fortsat livskraftige. Virkefeltet med både lokal-, regional- og rigshistorie er unikt og afspejler grænselandets brogede historie.
192 sider, illustreret. 198 kr.

Fim Furdal, Inge Adriansen, Anne Blond, Peter Dragsbo og Anne Birgitte Sørensen (red.)
Velfærdstider og kulturarv – set fra Sønderjylland
Årbogen for Museum Sønderjylland 2010 handler om velfærdsstaten og velfærdssamfundet med særligt fokus på Sønderjylland, det dansk-tyske grænseland. Vi står midt i en forandringsproces, der berører en lang række fællesskaber, institutioner og kulturmiljøer fra det, vi almindeligvis regner for velfærdsstatens udfoldede storhedstid, perioden efter 1945.
169 sider, rigt illustreret. 98 kr.

Inge Adriansen og Peter Dragsbo (red.)
Sønderjysk Kulturarv
Sønderjysk kulturarv – nogle vil sige, at mere fælles, national og dansk kan kultur ikke blive. I denne antologi om sønderjysk kulturarv har forfatterne prøvet at samle bidrag under tre hovedoverskrifter: National kulturarv – Hvis kulturarv? Og Den vanskelige kulturarv.
156 sider, rigt illustreret. 98 kr.

Inge Adriansen & Palle Ove Christiansen (Red.)
Forskellige mennesker? Regionale forskelle og kulturelle særtræk
Bogen berører et emne, som siden 1700-tallet hyppigt har været taget op. Men de fleste forskere, der har beskæftiget sig med regional og kulturel variation eller karakter, må nok indrømme, at de ikke har været helt gode til at forklare forholdet. Er der territorialt set forskel på folk i en ellers ret homogen befolkning som f.eks. den danske – eller den skandinaviske for den sags skyld? Og hvis vi mener at kunne finde forskelligheder, hvordan forklares de så? Her tænkes vel at mærke på forskelle, der ikke umiddelbart kan tolkes med henvisning til de pågældendes køn, alder, uddannelse eller erhverv.
Disse spørgsmål var i centrum for en temadag, som Dansk Folkemindesamling afholdt i efteråret 2002. En række foredragsholdere var indbudt til at belyse emnet og det er disse indlæg som her er udgivet.
254 sider, illustreret. TILBUD 48 kr.

Peter Dragsbo, Inge Adriansen, Kirsten Clausen, Hans Helmer Kristensen og Torben Vestergaard:
I centrum ved grænsen - portræt af Sønderborg Kommune
I centrum ved grænsen er et portræt af den nye Sønderborg Kommune – fra Rinkenæs til Købingsmark, fra Bovrup Bæk til Kegnæs. Men portrættet er naturligvis malet ud fra en kulturhistorisk synsvinkel. Billedligt talt har vi overfløjet Als og Sundeved og beskrevet det særlige og det karakteristiske ved vores egn i fortid og nutid. Det særlige ved den nye Sønderborg Kommune er placeringen i centrum ved grænsen, der til enhver tid vil gøre kommunen til noget særligt. Der bliver bl.a. fortalt om de fire fyrsteslotte og de 22 brandværn i kommunen. Der bliver tegnet et portræt af 30 personer fra hele kommunen fra Nordals til Rinkenæs og fra alle mulige erhverv.
192 sider, rigt illustreret. 195 kr.

Peter Dragsbo (red.):
Haus und Hof in Schleswig und Nordeuropa
Grænselandets bygningskultur i et nyt lys fri for den nationale diskussion om dansk eller tysk. Redgør for de mange forskellige gårdtyper i det dansk-tyske grænseland.
184 sider, illustreret. 160 kr.
Tysk tekst.

Anne Katrine Gjerløff:
Fejder om fortiden
Fejder om fortiden er titlen både på denne bog og en ny basisudstilling på Sønderborg Slot. Såvel bog som udstilling fortæller om, hvordan arkæologien blev udviklet som videnskab i midten af 1800-tallet. Det skete samtidig med, at nationalstaten blev udviklet som begreb og ideal. Arkæologi blev sammen med sprog- og folkemindeforskning taget i nationalstatens tjeneste. Dette forhold blev særligt markant i Sønderjylland eller Slesvig, som området også kaldtes dengang. I striden mellem dansk og tysk kom forestillingen om landsdelens beboere i oldtiden til at spille en særlig rolle. Problemet er blot, at oldtidsminder i sagens natur er stumme, da de stammer fra tiden før de skriftlige kilder. Derfor kan de bruges – og misbruges – af hvem som helst og til næsten hvad som helst. Og de samme oldsager kan tillægges vidt forskellige betydninger.
128 sider, rigt illustreret. 165 kr.

Peter Dragsbo (red.):
Christian III og Dronning Dorotheas anetavler i Sønderborg Slotskirke
Dronning Dorotheas Kapel, slotskirken på Sønderborg Slot, er et enestående religiøst, politisk og arkitektonisk monument. Det er på én gang en af de få bevarede lutheranske fyrstekirker fra reformationstiden og samtidig med hvælvinger, gallerier og inventar det ældste renæssancerum i Norden, stadig næsten intakt. Èn ting har dog manglet i nyere tid: Christian III og Dronning Dorotheas anetavler fra 1500-tallet. Nu er det takket være en generøs gave fra Oak Foundation, Danmark, lykkedes at få rådet bod på dette savn. Takket være denne gave har der i årene 2007-2009 kunne gennemføres en fuldstændig kopiering af anetavlerne, udført af malerikonservator Thomas Lahoda.
84 sider. Rigt illustreret. 100 kr.

Inge Adriansen og Birgit Christensen (udg.):
Et Kristeligt, Kongeligt, Fyrsteligt Fangenskab.
Regnskaber fra Sønderborg Slot fra Christian 2.s tid. Bogen handler om Christian 2.s internering på Sønderborg Slot i tiden 1532-1549. Indledningsvis beskrives fangenskabet med mange levende detaljer, derpå følger en gengivelse af de bevarede amtsregnskaber fra Sønderborg.
144 sider, illustreret. 198 kr.

Peter Jordt Jørgensen:
Christian 2. – mellem middelalder og renæssance
Christian 2. er en af de mest gådefulde skikkelser i den danske kongerække – med et eftermæle både som småfolks værner og en stor tyran. Som en tragisk overgangsfigur mellem gammel og ny tid forspildte han på få år de rige muligheder, han havde fået i kraft af tronfølgen og ægteskabet med den habsburgske prinsesse Elisabeth. Efter kun 10 år på tronen drog han i eksil, og først efter 9 år forsøgte han at generobre kongemagten i Norge og Danmark. Det mislykkedes, og han endte som statsfange på Sønderborg Slot, hvor han var under bevogtning 1532-1549.
49 sider, illustreret. 78 kr.

Inge Adriansen & Karen Margrethe Petersen (red.): Sønderjyllandsbilleder eller selvportrætter?
I nutiden er den nationale identitet sat under et vist pres af globalisering, indvandring og den voksende europæiske integration; men den regionale identitet er tilsyneladende voksende i styrke. Denne bog belyser sønderjydernes selvforståelse og fortæller om ting og forhold, som de selv finder karakteristiske for landsdelen. Sønderjylland er speciel ved at rumme en befolkning med såvel dansk som tysk identitet, og der er også forskelle på mennesker på østkysten og vestkysten. Alle opfatter de sig som sønderjyder, men forbinder sig med forskellige dele af historien, naturen og kulturen.
144 sider, rigt illustreret. 98 kr.

Inge Adriansen:
Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer
Belyser Første Verdenskrig i et mikroperspektiv – skildret af en søster til en af krigens faldne boende på en lille landejendom på Broagerland – og den indeholder et særegent supplement til litteraturen om sønderjyske skæbner og kår i den store krig 1914-1918.
144 sider, illustreret. 200 kr.

Inge Adriansen
Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000
I to bind gives en grundig og tankevækkende indførelse i brugen af nationale symboler, dens funktioner, fortolkninger og forandringer. Her redegøres for de væsentligste nationale symboler, som har været i brug i Det Danske Rige fra begyndelsen af 1800-tallet til nutiden. Det indebærer, at det ikke kun er de rent danske symboler, der belyses, men også den alternative symbolik, der er blevet skabt under udspaltnings-processerne i Slesvig og Island, på Færøerne og i Grønland.
Bind I; Fra fyrstestat til nationalstat, 480 sider, illustreret.
Bind II; Fra undersåtter til nation. 718 sider, illustreret.
Samlet 450 kr.

Helle Ravn og Peter Dragsbo:
Taks og trempel
En grundig gennemgang af havekultur og byggeskik på Als fra 1700-tallet til vore dage.
Illustrerede eksempler fra 23 udvalgte ejendomme over hele Als.
160 sider, rigt illustreret. 195 kr.

Frode Sørensen
Revolutionen og Magten – Sønderborg-arbejdernes historie 1872-1922
Man kan med stor ret spørge, hvorfor tage 50 år ud af Sønderborgs mere end 750 års historie?
Frode Sørensens svar er, at det var i løbet af perioden 1872-1922, at Sønderborgs arbejdere rejste sig fra ingenting til 50 år senere at tage hul på en 76-årig periode, hvor Socialdemokratiet i 63 år var i spidsen for byens styre. Efter 9 års borgerlig styre fra 1998 overtog Socialdemokratiet efter den store kommunesammenlægning igen borgmesterstolen i 2007.
204 sider, illustreret. 249 kr.

Inge Adriansen og Matthias Schartl:
Erindringssteder nord og syd for grænsen
Der er mange nationale mindesmærker og mødesteder i det dansk-tyske grænseland, og det er kun få steder i Europa, hvor der er blevet ført en så intens debat og kamp om mindesmærkerne. Her præsenteres 26 erindringssteder, henholdsvis 13 nord og 13 syd for den dansk-tyske grænse. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på at finde steder og mindesmærker, der belyser den dansk-tyske historie og ikke henligger i glemsel og forfald, men fortsat spiller en vis erindringspolitisk rolle.
60 sider, rigt illustreret. 40 kr.

Inge Adriansen:
Det sønderjyske kaffebord
18 sider. 25 kr.
Også i tysk udgave.
Inge Adriansen:
Sønderjyske sylteopskrifter
16 sider. 25 kr.

Inge Adriansen:
Dybbøl Mølle – monument og museum
Katalog til udstillingerne på Dybbøl Mølle; Dybbøl Mølles historie, Fra korn til mel, Dybbøl som nationalt symbol og Faldet på ærens mark.
32 sider, rigt illustreret i farver. 30 kr.
Også i tysk og engelsk udgave.

Johs. Nielsen:
Treårskrigen 1848-1851
Hæfte med grundig behandling af krigens årsager, forløb og resultat. Gennemgang af soldaternes udrustning.
Findes også i tysk og engelsk udgave.
56 sider, rigt illustreret i farver. 50 kr.

Johs. Nielsen:
Den dansk–tyske krig 1864
Hæfte med grundig behandling af krigens årsager, forløb og resultat. Gennemgang af soldaternes udrustning.
Den danske udgave er udsolgt.
Findes også i tysk og engelsk udgave
36 sider, rigt illustreret i farver. 40 kr.

Inge Adriansen:
Krig og kærlighed 1864
Krigen belyst ud fra brevvekslingen mellem Sønderborgs borgmester Hilmar Finsen og hans kone Olufa Finsen, som befandt sig i København.
216 sider, illustreret. 150 kr.

Carsten Jahnke & Jes Fabricius Møller (Hrsg.)
1864 – og historiens lange skygger / 1864 – und der lange Schatten der Geschichte
Krigen mellem Danmark og de allierede preussisk-østrigske styrker i 1864 var en både militær og politisk milepæl i europæisk historie. Imidlertid har krigen haft meget forskellig betydning for henholdsvis danskere og tyskere. I Tyskland kendes krigen ikke af andre end specialister, der fortolker den som det første skridt mod dannelsen af det tyske kejserrige. I Danmark har krigen derimod givet anledning til en levende erindringskultur, der ser nederlaget som den endegyldige afslutning på en dansk storhedstid.
1864 – og historiens lange skygger / 1864 – und der lange Schatten der Geschichte samler bidragene (skiftevis dansk eller tysk tekst) fra en videnskabelig konference og giver et velfunderet og differentieret overblik over dette betydningsfulde kapitel af den europæiske historie.
360 sider. 199 kr.
Postkort, Historiske glas, plakater og souvenirs
Museumsbutikken har et righoldigt udvalg af postkort med motiver fra Slottet, udstillingerne og fra Sønderborg og omegn.
Af plakater kan nævnes Mor Danmark, Kongerækken og Tidstavlen fra tidsskriftet SKALK.
Der er forskellige modeller og størrelser af kanoner, og danske soldater fra de slesvigske krige.
Papirknive, nøgleringe, kuglepenne, og meget mere, prismæssigt fra 10 kr.
Butikken sælger kopier af nordiske glas fra 1500-1600-tallet, bl.a. det populære pasglas, hvor man lod glasset gå rundt om bordet, drak ned til næste rigle, man sagde, at det var passende – deraf navnet.

Der kan også købes de eftertragtede hellig trekongerslys.

Kakebille – Christian 2.s foretrukne drik kan også købes.
Kakebille øl er en overgæret øl af aletypen, brygget i Refs Vindinge med eneret for Museet på Sønderborg Slot. Den blev lanceret den 5. november 2004 sammen med åbningen af en fast udstilling om Christian 2.s ophold på Sønderborg Slot.
Nyhed – december 2010

Hertugvin – Sønderborg Slot, en dejlig italiensk vin.
Forsiden af etiketten viser Hertug Hans den Yngres våbenskjold og bagsiden fortæller om Hertug Hans den Yngres 2. bryllup med Agnes Hedvig, som foregik på Sønderborg Slot.

Der er bl.a. 2 CD’er, en med organist Karsten Munk, Hørup, indspillet i 2010 på det gamle renæssanceorgel i Dronning Dorotheas Kapel.
Han spiller stykker af de gamle mestre, bl.a. Frescobaldi, Scheidemann, Froberger og Fischer.
(Læs om udgivelsen HER).
Den anden CD er indspillet af Allan Rasmussen, Frederiksberg Kirke. Han indspillede den efter at orglet blev restaureret i 1996, og han spiller stykker af bl.a. Sweelinck, Cabezon, Cavazzoni, Farnaby og Byrd.
|