Åbningssiden Sønderjylland
Information Det sker Museerne Udstillinger Undervisning Kontakt Museumsbutik Oversigt
Oldemorstoft Oldemorstoft
pause
Oldemorstoft
Besøg museet
Det sker
Aktuelt og presse
Faste udstillinger
Særudstillinger
Undervisning og rundvisninger
Arbejdsområde
Museumsbutik
Venneforening
Links
 
Facebook
 

MOBILGUIDE

Landbrugsmuseet i det 21. århundrede – med Smart-Phone og vandrestøvler

Mobilguide

Klik på mobiltelefonen

og læs mere HER ...


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

mellemrum

Oldemorstoft

Velkommen til Oldemorstoft

I det nordlige Padborg ligger den gamle gård Oldemorstoft.

Gårdens eksistens kan påvises så langt tilbage som til 1472, hvor den nævnes i skattelister fra Flensborg. I 1483 opnår gården status af frigård, efter at den blev overtaget af tidligere hofjæger Henrik Lorenzen. På museet i dag findes et brev fra 1528, udstedt af Frederik I, der bekræfter gårdens privilegier overfor Henrik Lorenzens to sønner.

Der knytter sig mange historier til gården. Blandt andet overnattede Christian IV her i 1616, mens gården var herredsfogedgård. Af den mere skumle slags fortælles det, at gården i 1700-tallet var hjemsøgt af en ond kromand, der dog til sidst blev manet i jorden ude i stalden af to præster. I forbindelse med renoveringen af gården i 1970'erne, fandt man utroligt nok en manepæl ude i den gamle stald.

Fra 1979 har der været lokalhistorisk udstilling i huset – i 1989 byggedes de tre pyramider, som stadig er hoveddelen af museet.

Museet blev pr. 1. marts 2008 en del af Museum Sønderjylland.

I dag rummer de to største pyramider en udstilling om landbruget inden for de sidste hundrede år. Den mindste pyramide huser museets udstilling om grænsebevogtningen fra 1920 til 2010. I det gamle stuehus ses små udstillinger om henholdsvis Oldemorstoft, Hærvejen, Padborg som baneby og digteren og kromanden Karsten Thomsen.

Desuden findes her skiftende særudstillinger, samt museets hyggelige ta'selv café.  

Oldemorstoft

 




mellemrum

Organisation

Oldemorstoft er en afdeling af Kulturhistorie Aabenraa under Museum Sønderjylland.

Afdelingens forskningsmæssige fokus er den sønderjyske landbrugshistorie, herunder den menneskelige påvirkning af landskabet i relation til landbokulturen, både i et historisk og nutidigt perspektiv.

Oldemorstoft har et nært forhold til Historisk Forening for Bov og Holbøl Sogne, der tidligere dannede bestyrelse for den Selvejende Institution Bov Museum (nu Museum Sønderjylland - Oldemorstoft).


 

Museumscafé

Museumscafe

I museets åbningstid er der mulighed for at besøge vores hyggelige café. Her tilbydes der kaffe/te og kolde vand, samt hjemmebagte småkager efter typiske sønderjyske opskrifter.


 
 
 
 
mus sonderjylland
Til top Til top Til top Til top Til toppen af siden Daglig drift Grafisk design Sekretariatet Til top Sekretariatet Daglig drift Grafisk design Til top Kontakt